Her er CH DK Rothes Charming Sigyn (Cinderella) fotograferet i sin kurv nov 2006....
Allerede feb. i 2005 begyndte hendes uforklarelige opkastninger hvor hun var sløv og sløj et døgns tid uden jeg vidste hvorfor.....
Hun kom til dyrlæge, vi troede begge det var et mave tarm problem og jeg gjorde ikke mere ved det - indtil opkastningerne tog til i antal og hyppighed...
Maj 2007 var det imidlertid så galt at Cinderella ikke selv fik det bedre efter et døgns tid og hun blev indlagt på Århus Dyrehospital i flere dage..
Her tog man blodprøve og konstaterede at hendes levertal var meget forhøjede og hun havde en infektion.
Hun kom på antibiotikum og speciel leverdiet Preciption Diet L/D og fik det godt.. Jeg rådførte mig med dyrlægen, og spurgte ham om det var forsvareligt at Rabbies vaccinere hende, da planerne var at hun skulle have været til Sverige for parring i oktober 2007.!
Det mente han det var....
Så hun fik Pas, blev Rabbiesvaccineret og alm. vaccineret m.m ,- men 14 dage, d. 1juli 2007 , blev hun igen meget dårlig og hun var dehydreret og måtte indlægges på Grenaa Dyrehospital......en søndag...
Her kæmpede de for hendes liv, igen var hendes levertalt meget høje, og hun fik intensiv behandling med antibiotikum, vædsketerapi, prednisolon m.m og A/D foder til kritisk syge dyr..
Hun havde feber som svingede op og nmed og hun ville ikke selv spise...
En hele uge lå hun indlagt og tabte sig 800 g, og det var lige på nippet til at hun måtte have været aflivet indtil den dag hvor hun selv pludselig fik det bedre og begyndte at spise og feberen aftog.! : -)
Hjem kom hun, tynd og afkræftet og så begyndte livet så småt med små A/D kræsekost måltider, og 10 dage senere begyndte jeg at tage hende ud i haven i sele - og det hjalp.!..
Hun fik livsappeteten tilbage og begyndte at tage godt på igen, pelsen blev fin og blank og og hun nød at ligge og dase i solen og fange smådyr om aftenen..hun var igen min lille Cinderalla...
Det kan måske være svært at forstå, men når først man som katte/ hundeejer har prøvet at have døden tæt inde på livet og har oplevet at leve med et kronisk sygt dyr - så nyder man dagene og tiden med dyret meget mere intenst...som var det den sidste dag..
Cinderella tog godt på og nød livet de næste mange månder - et par gange væltede hun dog - altid i en weekend- og måtte ind til kortvarig vædsketerapi og behandling på Grenaa Dyrehospital, og efterfølgende antibiotikum, men det var kortvarigt og hun fik det godt samme dag, - fordi jeg handlede omgående..
Hun blev kastreret i marts 2008 og leveren og andre organer så så fine ud da de åbnede op og undersøgte hende..
Hun nød livet hjemme i månederne herefter, legede, hoppede rundt, ind og ud af løbegården, var frisk og glad og havde en glubende appetit,og hun fik en kampvægt som hun aldrig tidligere havde haft!
Jo, Preciption Diet L/D bekom hende særdeles godt..:-)
4,5 kg! Flot pels, friske øjne....
Men tiden var desværre knap....
Alledere i slutningen af maj var hun dårlig igen...hun var indlagt en weekend og fik samme behandling mod leverproblemer som altid før, og glad frisk genoptog hun sit vanlige katteliv...
Men så d 12 juli - igen en lørdag !- var hun sløv og ville ikke spise, hun blev indlagt, fik behandling med antibiotikum, prednisolon og B-vitamin,.- men ikke vædsketerapi fordi hun ikke var dehydreret som dyrlægen sagde. Det undrede mig dog idet denne vædsketerapi hjælper leveren til at få det bedre .....
Hun begyndte at spise og drikke forstod jeg, men søndag aften ringede dyrlægen og fortalte at hun nu ikke ville spise, hun var begyndt at blive gul i slimhunderne, hun havde faktisk 39, 2, i feber og hun fik derfor drop nu....
Mandag morgen kl 0830 ringede dyrlægen, jeg var ikke hjemme, men de fik fat i mig kl 1130....
Da havde Cinderella givet op, - det løb mig koldt ned af ryggen da hun sagde dette - trods intensiv behandling, ja, hun kunne ikke længere gå på bakke, hun var gul i øjnene og dyrlægen syntes ikke hun skulle gennem mere.
Hvad med vædsketerapien som hun ikke fik allerede kl 16 om lørdagen, kunne det have gjort en forskel, var det derfor hun ikke overlevede denne gang..???
Det spørgsmål plagede mig, selv efter dyrlægen havde sagt at det ikke ville have gjort en forskel - antibiotikum og den øvrige behandling alene skulle have stoppet den Gulsot hun i sidste ende døde af....
Det var en rædsom og akut, men rigtig beslutning at aflive hende, men det kom alligevel som et chok for mig....jeg havde jo troet hun bare kom hjem som alle de andre gange....
Cinderella blev hernest obduceret, hendes lever var så gul og så dårlig ud fyldt med små bylder, og prøverne blev sendt til England for at blive analyseret...
Efter ca 14 dage kom svaret. Cinderella var død af FIP..som jo skyldes at det ellers harmløse Corona virus i kroppen pludselig "muterer "...
Min elskede Cinderella kom hjem i sin taske, men denne gang død og stiv og iskold efter at have ligget i en fryser .....og derfor også helt ukendelig...og jeg sad med hende i haven noget tid førend jeg begravede hende i under kirsebærtræet, fint pakket ind i tæppe...
Nu ligger hun ved siden af farfar Hannibal...
Døden er så ubarmhjertig og den tog hende i sit favntag alt for tidligt, kun 8 år gammel..
Mange ville nok have ladet Cinderella aflive meget før, men jeg er af den overbevisning,- at så længe der var håb - så længe behandlingen virkede - og så længe Cinderella havde glæde ved livet - så længe skulle hun have lov at leve..og hun var glad og frisk fredag eftermiddag, der var intet der tydede på at hun ville dø alledere mandag..
Som en klog opdrætter sagde til mig sidste år ; " Ulla, du er ikke i tvilv den dag hun ikke kan mere, da vil du kunne se det, og hun vil vise dig at hun ikke orker at kæmpe mere..."
Æret være Cinderellas minde......
Min lille Askepot, min flødeskumskage, mit pølsehorn, min vandbakkelse, min æggeblomme...